Geotermisk uden gejserne

Når man tænker geotermi, tænker man nok ikke på Danmark. Gejsere og andre skuespil af Jordens enorme varme har en tendens til at samle sig langs kanterne af tektoniske plader - Island, Japan, Kenya, for at nævne nogle få sådanne steder. Bare fordi der ikke er boblende mudderpotter på overfladen, betyder det ikke, at der ikke er geotermisk energi at finde dybere nede, og snart vil varmen nedefra komme til kvarterer nær København.

Udsigt mod skoven i Ballerup. Denne kommune er en af flere, der er planlagt til at modtage geotermisk energi i deres fjernvarmesystem, på trods af at landskabet ikke ligner et stereotypt geotermisk hotspot. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Overfladen antyder ikke altid, hvad der er nedenunder. Bøgeskove, moser og græsgange breder sig omkring Lyngby-Taarbæk, den danske kommune, hvor geotermianlægget er planlagt. Et stykke nord for København bliver dybt grundvand under Lyngby-Taarbæk helt op til 80 grader Celsius (176 °F).

Geotermi, der opnås her, vil supplere et eksisterende fjernvarmesystem. Ved at sende varme til det nærliggende affaldsforbrændingsanlæg bruger Danmark en blanding af grønne energikilder til at erstatte olie- og gasvarmesystemer. Når fjernvarmenettet er fuldt udbygget med geotermi og andre forbedringer (forventes færdigt i 2028), vil fjernvarmenettet blive nogenlunde fordoblet i kapacitet, hvilket giver kulstofneutral opvarmning til 39.000 husstande.